Hjerterfri er et spil som spilles af 4 spillere. I denne version spiller du mod 3 bots som vil forsøge, at slå dig på hjemmebane. Hjerterfri adskiller sig fra andre kortspil som eksempelvis kabale – da det her gælder om, at have færrest antal point for, at vinde spillet. Vi har udviklet en version af hjerterfri der giver dig mulighed for, at spille gratis hjerterfri online.
Hjerterfri er et ganske simpelt spil der handler om, at få færrest mulige point. Normalt spiller man til 100 point – der findes dog også versioner hvor man kun spiller til 50 point. I denne version spiller vi til 100. Den spiller der først har 100 point taber.
Som alle andre kortspil, så er der helt sikkert en portion held indblandet i spillet, men generelt set så handler det også om hvor godt du spiller de kort du får tildelt. De kort der skal fokuseres på i Hjerterfri er alle hjerter, spar dame og klør 2.
Nu deler vi Hjerterfri op i punkter så vi kan få en fornemmelse af hvordan det spilles.
Når spillerne har byttet deres kort, så opstår næste regel i spillet. For hvordan afgøres det hvem der starter med, at lægge det første kort ud?
Mange synes, at det er en fordel, at starte med klør 2, da man hurtigt kommer af med et kort. Der er dog den ulempe, at det er et meget lavt kort du kommer af med, hvilket ikke nødvendigvis er en god ting – selvom du starter. Det bringer os nemlig videre til de næste punkter i reglerne; For hvem skal lægge det næste kort og hvilket kort må lægges?
Okay – vi spiller med urets retning. Men hvilket kort må jeg lægge?
Hvad nu hvis jeg ikke har den kulør der er blevet lagt ud? Ja, her bliver det så en smule taktisk – og for, at vi kan gennemgå det taktiske i spillet, så skal vi lige have detaljen om points på plads.
Så nu ved vi hvordan pointene er fordelt, så nu skal vi blot forsøge, at få så få af dem som vi kan – eller skal vi? Der er nemlig endnu et aspekt i forhold til pointene.
Godt – nu er der én der har fået et stik, hvis tur er det så nu?
Det var egentlig dét der var, at sige om reglerne i hjerterfri. Nu gælder det så om, at du forsøger, at slå de andre spillere. Når vi snakker om det taktiske i hjerterfri, så er det før nævnt, at der selvfølgelig er en portion held indblandet i spillet – og nogle gange, så får du bare elendige kort og kan ikke rigtig gøre så meget ved det. Spillet er ikke tabt før du rammer de 100 point.
Der findes ikke en skudsikker metode til, at vinde i hjerterfri, men der findes nogle måder, at tænke på, der kan hjælpe dig godt på vej. Følgende eksempler og råd skal ikke tages for værende gældende regler, men blot ment som gode råd og vejledning.
Lad os antage, at din modspiller smider hjerter 9 – og det er det højeste kort af denne kulør på bordet. Du sidder selv med hjerter 3, 7 og dame. Her kan det være en fordel, at smide hjerter 7.
Her er der dog også nogle ting, at overveje. Hvis du går efter, at samle alle hjerterne, så bør du måske smide hjerter dame i stedet for hjerter 7, da du så har en større chance for, at få alle de hjerter der ligger på bordet.
Du kan i nogle tilfælde sørge for, at visse modspillere får points.
Lad os tage et eksempel: Lad os sige, at en spiller (som du måske er ude efter) smider en spar 10 og de andre spillere smider nogle spar der er mindre end 10. Så kan du nogle gange stå i en position hvor du ikke har nogen spar, men hvor du derimod har hjerter. Reglerne siger jo, at hvis du ikke har et kort i den kulør der først bliver smidt ud, så er der frit valg mellem de andre kulør. Her kan du så vælge, at smide en hjerter ud (1 point) og på den måde tildele de andre spillere point.
Vi har egentlig haft denne taktik oppe, at vende tidligere, men det er nok en god idé, at have denne med på den samlede taktiske liste lige så, da den er værd, at have med.
Som vi allerede ved, så tæller hvert hjerte for 1 point og spar dame tæller for 13 point; altså 26 point i alt. I hjerterfri er der den fordel, at hvis du samler alle hjerterne og spar dame gennem hele runden – så får du selv 0 point, mens dine modspillere hver i sær får 26 point.
Når det kommer til, at samle point, så kan det være fordi, at man starter ud med så mange hjerter (og evt. spar dame), at man tænker, at man godt ville kunne hive dem alle hjem – eller, at man i løbet af runden, får tildelt en masse point, man ikke havde forventet – hvorefter man beslutter sig for, at nu kan man lige så godt gå efter guldet.
Det er dog vigtigt, at pointere, at man skal have alle 26 point for, at have succes med denne taktik. Hvis du rammer 25 – så får du altså selv de 25 point.
Ja – det er ganske rigtigt ikke så let som det lyder. Vi forventer selvfølgelig ikke, at du spiller som en anden Rain Man (Ja – det var en reference til den 4-dobbelte Oscar-vindende film fra 1988 med Tom Cruise og Dustin Hoffman i hovedrollerne), men det er værd, at nævne.
Spillet i sig selv hjælper dig lidt på vej, da den tæller point undervejs i runderne. Hvis du har 2 point og dine modspillere har 1, 2 og 3 points hver – så ved vi, at der er blevet ”opbrugt” 8 point i alt og at der i så fald vil være 5 hjerter tilbage + spar dame.
Hjerterfri spilles kun med ét enkelt sæt kort, så med lidt øvelse kan man nogenlunde holde styr på hvilke kort der er blevet spillet. Det kan også være en fordel, at holde styr på de kort der ikke giver point, så man kan udnytte det i spillet senere. Hvis du sidder med en ruder es, så ved du har du har den højeste ruder i spillet – det kan udnyttes hvis du samtidig holder øje med hvilke ruder de andre spillere evt. smider ud – især hvis du går efter, at samle alle pointene selv.
Okay – rådene her kunne nok gå under taktiske råd, men de skal ses som værende nogle samlede vejledninger som kan give dig bedre chancer for, at vinde over dine modspillere.
Ja, det kan umiddelbart lyde underligt og der ér da også undtagelser, men tænk følgende scenarie igennem: Lad os sige, at du bytter alle dine spar, men får spar dame i retur. Så er du ekstremt dårlig stillet resten af spillet, da du ikke har noget forsvar, hvis en modspiller før dig smider en spar. Du er tvunget til, at smide spar dame – og få de 13 point. Med flere spar på hånden, så står du forsvarsmæssigt godt. Du kan også bruge dine spar til, at lokke spar dame ud af dine modspillere og tvinge dem til, at spille den ud.
Undtagelser: Hvis du ikke har så mange spar på hånden i starten af en runde, så sørg helt sikkert for, at komme af med spar es, dame og konge. Esset og kongen er højere end damen og vil hive damen med hjem, hvis den bliver spillet dårligt.
Ja, endnu et råd der kan lyde lidt mærkeligt, men der er mening med galskaben. Det kan være en stopklods for en modspiller der forsøger sig med ”shoot the moon” (samle alle 26 point) eller en fordel, hvis du selv forsøger på, at ”shoot the moon”.
De fleste anser det som værende en fordel, at starte med klør 2. Men det er ikke altid tilfældet. Hvis du bytter klør 2, så er du sikker på, at du ikke skal starte og du kan relativt nemt komme af med et højt kort, da man ifølge reglerne jo ikke må spille et pointgivende kort i første runde.
En fordel ved, at bytte klør 2 og sørge for, at du napper første stik er, at så kan du selv kontrollere hvilken kulør der bliver spillet næste gang. Det kunne f.eks være en lav spar, der forsøger at lokke spar dame frem. Det vil ikke være muligt, hvis du starter med klør 2.
Når du bytter til højre, så sørg altid for, at bytte spar dame hvis du har den. Du vil altid skulle spille efter spilleren til højre for dig og vil derfor være ganske sikker på ikke, at få spar dame. Den eneste grund til bekymring ville være, hvis du kun har spar es eller spar konge på hånden – da du så vil nappe spar dame alligevel. Hvis du derimod har spar es, spar konge og andre små spar, så er du næsten garanteret ikke, at få spar dame.
I fuldstændig modsætning til overstående råd, så kan du sætte dig selv i en meget dyr situation hvis du bytter spar dame til venstre. Hvis du vælger, at bytte din spar dame med spilleren til venstre for dig, så giver du dig selv mindre kontrol.
Når du bytter kort med de andre spillere, så er det en dårlig idé, at bytte din sidste klør væk. Du kan måske få tanken om, at det vil være en god idé, da det kan give dig mulighed for, at komme af med nogle høje kort i første stik, med en anden kulør en klør. Det der kan være ulempen ved det er, at de andre spillere nemt, kan aflæse din taktik.
Hvis du har minimum én klør, så kan de ikke læse din taktik af i første stik.
Medmindre du er så heldig (hvis det er en del af din taktik) at du ikke har nogle hjerter på hånden og ikke får det – hvilket aldrig er givet, medmindre det er i fjerde runde – så skal du aldrig gå af med dine laveste hjerter. Hvis du står overfor, at skulle bytte kort og du bytter dine hjerter 2, 3 og 4 væk men i stedet modtager hjerter 10 og konge, så er du meget dårlig stillet – også hvis du forsøger, at gå efter ”shoot the moon”.
Nu har vi haft lidt fokus på hvad du bør gøre, når du skal bytte kort. Men det kan være ganske praktisk, at fokusere på, hvad dine modspillere bytter over til dig. Der kan være nogle hints der kan fortælle dig, hvad din modspiller har gang i.
Hvis din modspiller kun bytter kort i samme kulør, så kan det tyde på, at spilleren forsøger at skabe et tomrum i den kulør. Hvis du modspiller kun bytter meget lave kort, så kan det tyde på, at det kan være et forsøg på ”shoot the moon”.
Skriv dig bag øret hvilke kort du modtager og analyser lidt på det. Det kan gå hen, at blive en gamechanger.
Det her råd er ganske simpelt. Hvis dine modspillere tvinger dig til, at tage point på den ene eller anden måde, så kan du lige så godt smide dit højeste kort – så du står bedre stillet næste gang. Ved at smide det højeste kort, så mindsker du chancen for, at du bliver tvunget til, at tage et stik i denne kulør igen.
Især hvis spar dame ikke har vist sig endnu, så er det ganske risikofyldt, at smide et es ud som start. Smider du et es ud, så er du 100% sikker på, at du tager stikket. Der er kun 2 fordele ved, at starte ud med et es – men det kræver, at det er en del af din strategi ellers er der intet godt ved det.
Strategi 1: Shoot the moon. Hvis du går efter, at samle alle 26 point, så kan esset være ganske nyttigt, at smide som det første kort, da det vil sikre dig stikket – uanset hvilket kort de andre spillere måtte smide efterfølgende.
Strategi 2: Stop et forsøg på ”shoot the moon”. Nævnt før, så kan det være en fordel at stoppe en anden spiller fra ”shoot the moon”. Hvis du smider et es som det første kort, så er du som bekendt sikker på, at få et stik. Hvis du så smider hjerter es, så er du sikker på, at få minimum 1 point og derved stoppe modspillerens forsøg på, at give jer 26 point hver.
Det her råd er i virkeligheden en fortsættelse til overstående. Når du vælger, at tage det første hjerte og de dertilhørende point, så stopper du et forsøg på ”shoot the moon”. Det er noget vi har nævnt en del gange, men det er uhyre vigtigt, at have med i sine overvejelser, hvis man ønsker, at vinde på overbevisende og sikker vis.
Selvom de officielle spilleregler for hjerterfri inkluderer 4 spillere, så findes der faktisk også versioner af spillet hvor man kan spille (udover de 4) 2, 3, 5, 6 og 7 personer. Når man spiller 4 spillere, så fordeles alle kortene i kortspillet mellem spillerne – de eneste kort der er undtaget er jokere. Der er 52 kort i et sæt, hvilket vil sige, at hver spiller modtager 13 kort hver.
Der er også variationer af måden man bytter/giver kort på. Den måde vi giver kort på nuværende tidspunkt er, at vi først giver kort til højre, så venstre, så overfor for til sidst i fjerde runde, at beholde de kort vi får tildelt. Efterfølgende starter selvsamme cyklus forfra. Her kan du se nogle eksempler på andre måder, at bytte/give kort på.
Denne version er egentlig ikke meget anderledes end den version vi spiller med normalt. Den eneste forskel i denne er, at i fjerde runde – der starter vi forfra med, at bytte til venstre i stedet for, at beholde de kort vi har fået tildelt. I praksis vil det fungere således:
I stedet for at bytte på skift, så byttes der mellem alle spillere. Det vil sige, at hvis i spiller 4 spillere, så skal du give ét kort til hver af de andre spillere – og de skal gøre det samme. Sådan foregår hver runde.
Det kan umiddelbart virke forvirrende, men når fordelingen af denne version bliver listet, så er den ikke meget sværere end de eksisterende regler. Denne version vil i praksis fungere på følgende måde;
I virkeligheden så ”ødelægger” denne version en del af taktikken og gør spillet mere heldbaseret end det i forvejen er. Det kan dog være sjovt, at spille med den her metode da det alligevel afviger tilstrækkeligt fra de originale regler af hjerterfri, at det kan være interessant.
Det der sker i denne version er; I smider hver 3 kort i en samlet bunke. Det vil sige, at hvis i er 4 spillere, så skal i tilsammen lægge 12 kort i en bunke. Denne bunke blandes så godt og grundigt, hvorefter i modtager ét kort ad gangen på skift til alle kortene er fordelt. Det betyder altså at du i realiteten kan få nøjagtig samme kort som du havde til, at starte med.
Når det kommer til taktik i denne version, så ér der ikke rigtig nogen. Normalt ville du kunne give 3 kort til venstre og bagefter være 100% sikker på hvilke kort denne spiller har. Her vil du ingen anelse have og du vil endda muligvis få flere af de samme kort tilbage igen.
Nogle spiller med, at hjerter kan smides på ethvert tidspunkt. I de originale regler var det faktisk sådan, at det var ”lovligt”, at lægge hjerter og spar dame ud på ethvert tidspunkt. I den version der normalt spilles, så er det ikke tilladt, at smide ”pointkort” før ”hjerter er åben”.
I det originale hjerterfri – og som også spilles her på siden, så giver hver hjerter ét point og spar dame giver 13 point. Altså 26 point samlet set.
Der findes dog også her forskellige variationer af hvordan pointene fordeles. Eksempelvis er der nogle der spiller med, at spar knægt giver minus 10, hvis du får det kort i et stik. Der er også nogle der bruger ruder 10 i stedet for spar knægt. Denne version bliver kaldt ”Omnibus Hearts” på engelsk – der findes ikke noget navn for den version på dansk.
I hjerterfri er reglen normalt, at hvis du får alle hjerter samt spar dame, så har du opnået det der hedder ”shoot the moon” – det betyder, at du har samlet alle pointkortene og i stedet for, at modtage 26 point – så tildeler du hver af de andre spillere 26 point og du selv modtager 0.
Der findes dog også en anden version af denne regel, hvilket egentlig giver dig – som spiller – et strategisk valg. Du vil nemlig blive stillet overfor 2 muligheder der – alt efter hvordan pointene på nuværende tidspunkt er fordelt – kan ændre det hele. Mulighederne er som følger;
Med overstående valg, så kan du ændre hele situationen. Hvis du eksempelvis har 92 points – så kan det være en ret stor fordel, at få trukket 26 point fra i stedet for, at tildele de andre 26 point.
Der er også nogle der spiller med denne regel i kombination med reglen omkring, at modtage -10 point hvis man samtidig napper ruder 10/spar knægt. Altså et spil hvor der er mulighed for, at få helt op til -36 point.
I hjerterfri er der nogle der spiller med ”shoot the sun”. Vi kender til ”shoot the moon”, hvor det gælder om, at få samlet alle pointkortene og tildele hver af de andre spillere 26 point og samtidig selv modtage 0 point.
Når man spiller med shoot the sun, så er konceptet egentlig det samme – her gælder det blot om, at få alle stik. Hvis du som spiller får alle kortene/stik i en runde, så spiller du om 52 point. Fordelingen fungerer egentlig på samme måde som shoot the moon. I shoot the sun vil du derfor have følgende muligheder;
Der er nogle der godt kan lide at spille med, at hvis en spiller får nøjagtig 100 point, så bliver antallet af point reduceret til f.eks 50 point – altså bliver 50% af spillerens point trukket fra. Nogle siger 20 point og nogle spiller med en decideret nulstilling – hvilket betyder, at den pågældende spiller får fjernet alle sine nuværende point og nu fører med blot 0 point.
Det er også en mulighed, at spille videre hvis der ikke er fundet nogen klar vinder. Lad os lave et eksempel;
I overstående eksempel er der – på nuværende tidspunkt – en klar taber, men ingen klar vinder da spiller 3 og spiller 4 står uafgjort. Her er der altså nogen der vælger at spille videre – runde for runde – indtil der er én der har førertrøjen i slutningen af en runde./p>
Det er muligt at spille hjerterfri 2 mod 2. Det er ikke et spil der er specielt meget udbredt i Danmark – men det er et spil der tilsyneladende bliver spillet en del rundt omkring i verdenen. Vi blev ikke bekendt med denne version før vi undersøgte det. Der er 2 måder hvorpå man kan spille 2 mod 2 i hjerterfri. Det er vigtigt, at de som er partnere sidder overfor hinanden.
Den første måde man kan spille 2 mod 2 på er: Partnere deler deres stik og spiller til samlet 100 point. Det vil sige, at alle pointkortene som du og din partner får tælles sammen. I spiller stadig til 100 point, men i samarbejder nu med, at slå det andet hold. Shoot the moon fungerer på samme måde som altid – hvis du og din partner tilsammen har alle 26 point, så kan i enten tildele det andet hold 26 point eller fratrække 26 point fra jeres egen nuværende pointscore.
Den anden måde man kan spille 2 mod 2 på er: I har en individuel pointscore og denne tælles sammen til sidst. Shoot the moon i denne version giver hver modspiller – ikke din partner – 26 point hver. Der spilles til 100 point. Når en individuel spiller rammer 100 point, så tælles pointene sammen. Det hold med den laveste pointscore vinder. Det er muligt at vinde selvom man rammer 100 point.
Nu har vi gennemgået nogle af de forskellige spilleregler i hjerterfri og vi må jo konstatere, at der findes utallige versioner af spillet. Igennem vores research har vi også fundet ud af, at reglerne svinger meget fra land til land. I Danmark kører vi den helt traditionelle version som også Microsoft startede ud med på Windows.
Programmeringsmæssigt vil det være en for stor mundfuld for os, at implementere alle de forskellige regler i vores version, så derfor kører vi også den simple og velkendte version her på siden.
Udover de varianter af hjerterfri som vi har skrevet om, så findes der mindst 20 andre regler og tilføjelser, som kan spilles i kombination med overstående. Hjerterfri er tilsyneladende et spil hvor reglerne ikke er så fastlagte som de er i eksempelvis 7-kabale. Det giver også en vis frihed når det kommer til, at spille spillet fysisk med 3 andre. Man kan jo så implementere de regler og værdier man synes kunne være interessante og dermed variere spillets gang, hvis det bliver en kende for trivielt til tider.
En variant som vi fandt specielt spændende er faktisk muligheden for, at spille med en partner – eksempelvis 2 mod 2. Det gør, at man skal tænke anderledes, da man ikke har lyst til, at sin makker skal stå i en situation der kan gøre jeres fælles mål ringere. Her skal man altså ikke blot tænke på sig selv, når man giver kort til venstre, højre eller overfor.
På et tidspunkt – før Windows 8 var der pre-installerede spil på styresystemet. 7-kabale, edderkop-kabale, napoleon-kabale, hjerterfri, pinball, mahjong, backgammon og skak var nogle af de spil som Windows førhen leverede med sit styresystem. De spil kan ikke længere findes eller hentes nogle steder. Den yngre generation af Windows brugte tilsyneladende ikke spillene ret ofte - og samtidig med, at Microsoft gerne ville promovere deres app-store, så valgte de at droppe spillene i fremtidige versioner.
Det har været muligt af genveje online, at få installeret de her spil igen – men i nyere versioner som eksempelvis Windows 10 er det ikke længere muligt, at få de gode gamle spil tilbage. Det har også været grunden til, at denne side (7-kabale.com) blev lavet. Folk elsker kortspil og derfor ville vi lave en side til formålet.
På listen herunder vil du kunne se hvordan kortene bliver rangeret i hjerterfri. Vi starter med det højeste kort og i bunden af listen ser vi det laveste kort. Kuløren er fuldstændig ligegyldig når det kommer til hvilket kort der er det højeste. Es vil derfor – uanset om det er en hjerter, ruder, spar eller klør være det højeste kort.
Nej. Der er ingen jokere med i hjerterfri.