Denne version af 7-kabale er helt traditionel i flotte grønne nuancer. Det første du bliver mødt af er en mulighed for, at vælge om du vil vende 1 eller 3 kort ad gangen. Ønsker man at spille afslappet og bare ønsker, at sin kabale har bedst chance for, at gå op - så kan man jo vælge, at vende 1 kort ad gangen. Er man derimod frisk på en udfordring, så kan man jo vælge, at vende 3 kort ad gangen.
Når du har klikket på det ønskede antal, så kommer du direkte til spillet. Kortene bliver lagt ud som en 7-kabale nu skal lægges. Vær opmærksom på, at tiden begynder så snart spillet er klart. Du har altså ikke nogen buffer eller chance for, at se kortene an før tiden begynder.
I toppen af spillet vil du se følgende:
Pointsystem: Pointsystemet er forholdsvis simpelt. Du får 15 point for hvert kort du lægger op i bunkerne (startende med es). Du får også 5 points for hvert kort du vender. Når der er tale om, at du får 5 points for hvert kort du vender, så menes der af kort der ligger med bagsiden opad. Du får også 5 points for hvert kort du fjerner fra "bunken med kort". Det vil sige, at hvis du eksempelvis vender ruder 7 fra bunken og placerer denne ovenpå en klør 8, så vil du få 5 points, fordi du fjernede dette kort fra bunken.
I bunden af spillet vil du i hver side se 2 forskellige ikoner. I venstre nederste hjørne vil du kunne se et stort plus. Klikker du på plusset vil du få muligheden for, at starte et nyt spil. Du vil blive mødt af en popup der spørger dig om du er sikker på, at du vil starte et nyt spil. I højre nederste side vil du se en halvcirkel med en pil. Klikker du på denne betyder det, at du kan fortryde et træk. Det vil altså sige, at hvis du føler, at du har lavet en fejl, så kan du klikke på denne og så vil kortet blive returneret til dets oprindelige plads. Det er vigtigt at notere sig, at man kan gå langt tilbage. Det vil sige, at hvis du mener, at du har lavet en fejl 10 eller sågar 15 kort tidligere, så kan du klikke flere gange på dette ikon og så vil du vende tilbage til det oprindelige udgangspunkt.